TEGNERS MUSEUM & STATUEPARK

Kunstnere på Rudolph Tegners Museum & Statuepark

Lilibeth Cuenca Rasmussen (DK)
Jytte Rex (DK)
Katja Bjørn (DK)
Mirjam Thomann (DE)

Udstillingsperiode: 4. juni – 23. oktober (dog kan udendørs værker ses indtil 1. november)

Åbningstider:
Juni, juli & august: tirsdag – søndag kl. 12-17. Mandag lukket
September til 23. oktober: tirsdag – søndag kl. 11–18. Mandag lukket

Rudolph Tegners Museum & Statuepark er et af Danmarks fine enkeltmandsmuseer, som den symbolistiske kunstner Rudolph Tegner (1873 – 1950) byggede til sig selv, og hvor han og hans hustru Elna ligger begravet. Museet rummer kolossal-statuer i gibs, der refererer til både den græske og den nordiske mytologi. Den omgivende park rummer mange bronzestatuer, støbt efter de gipsværker, der findes inde i museet. Området benævnes Rusland i folkemunde, på grund af dets afsides beliggenhed og er et yndet udflugtsmål med det lyngklædte kuperede terræn, der ligger lidt tilbagetrukket inde i landet mellem bølgende marker.

Rudolph Tegners Museum & Statuepark
Museumsvej 19, 3120 Dronningmølle

Læs mere om værkerne på Tegners Museum & Statuepark:

Body Compositions (2016) af Lilibeth Cuenca Rasmussen med Christian Liljedahl, Tobias Lukassen og Andreas Wettergren

Værket er et lydværk, som består af otte lydsøjler placeret i museets otte-kantede midtersal. Ved at placere to fingre på de orange prikker i søjlerne bliver ens puls projekteret ud i rummet som en lyd. Hver søjle har sin lyd, og otte personer der aktiverer søjlerne samtidig kan lave en pulssymfoni. Til Triennaleåbningens performance anvendte Lilibeth Cuenca Rasmussen søljerne til at danne lyd, der opstod ved at publikum rørte ved hendes krop med påklistrede sensorer på. På den måde blev berøringen og mødet mellem to kroppe katalysator for en ny lyd.  En film fra åbningen vises på TV-skærmen inde i særudstillingsafsnittet. Værket er en kommentar til samtidens kropssyn, hvor vi på trods af vores fokus på kroppen har en stor berøringsangst for den naturlige og nærværende krop.

Kunstnerens andet Triennaleværk er en spektakulær skulptur i rundkørselen på vej ind til Gilleleje.

Jytte Rex har været inspireret af kvindeskæbner i sine Triennaleværker: på Tegners Museum af Tegners gravmæle over hans moder, Moders Gravmæle. Jytte Rex har været fascineret af den membran mellem liv og død, som Tegners værk illustrerer og har arbejdet videre med det ”liv”, der er, efter moderen har krydset membranen. Med fotoskærme placeret ved Moders Gravmæle af en pige med halvt åbne øjne (er hun mon død eller levende?), en madonna på en romersk kirkegård samt andre relaterede motiver, bliver vi draget ind i en verden, som synes slukket eller hvad? Ved at lade den yderste skærm være gennemsigtig bliver de besøgende, som bevæger sig rundt om værket selv en del af installationen som et genfærd/en skygge for de besøgende, som står og betragter værket. Selve rammerne for skærmene er smukt udførte og giver hele opsætningen et smukt, andægtigt og æstetisk udtryk. I forlængelse af sit arbejde med værket Jytte Rex har udarbejdet en publikation, som kan købes i museumsbutikken.

Kunstnerens andre Triennaleværker kan ses på Esrum Kloster & Møllegård.

Under Overfladen – Tilbagetrækning (2016) af Katja Bjørn

Kunstneren Katja Bjørn har også været inspireret af Tegners værk, Moders Gravmæle. Hendes værk er placeret i Statueparken under et træ, nærmest i direkte linje fra museets hoveddør. Gravet ned i jorden ligger en kvinde, som vender sig rundt i ler og langsomt … så langsomt, at man næsten ikke kan få luft … bliver en slags levende lerskulptur. Værket afbilder en kvinde i en dynamisk forsvinden, en krop, der roterer om sig selv på grænsen af det synlige og det usynlige. Det er en udforskning af den dobbelte moderlige smerte. Den stationære materialitet fra Tegners øvrige værker kontrasteres med det bløde, undseligt moderlige fra gravmælet, mens kvinden forsvinder og genkommer i en evindelig, nærmest skulpturel cyklus af genfødsler. Installationen har omrids som et ”halvt bed”, er nedsunket i jorden, så beskueren kigger ned i det, og trækker tematisk på det underjordiske, det naturligt cykliske og det tilbagetrukne.

Kunstnerens andre Triennaleværker kan ses på Munkeruphus, Esrum Kloster & Møllegård samt hos Gerda Thune Andersen, Kjædemosehus.

Lean In 1–3 (2016) af Mirjam Thomann

Kunstneren Mirjam Thomann arbejder og bor i Berlin. Hun har, som den eneste kunstner, placeret tre ens værker/skulpturerpå forskellige sites under Triennalen. På Tegners Museum er hendes skulptur i form af stå-stativer placeret i parken mellem Tegners værker Toner og Kærlighedens Mysterium.  Stå-stativerne skal ses som en kommentar til en tendens, kunstneren ser i tiden, hvor man ikke skal opholde sig for længe et sted, og man helst skal være på vej til noget – holde sig i gang. Hun oplever, at bænke bliver fjernet fra offentlige steder som banegårde for at man ikke skal lægge sig på dem og hjemløse ikke tager ophold for længe af gangen.

Stativerne er placeret der, hvor Mirjam Thomann synes, vi skal tage et kortvarigt ophold.  Når man læner sig op ad stativet, bliver det også en del af ens krop, og derfor har hun valgt at male dem kødfarvede (på tysk Fleischfarbe) som en kommentar til det. Alle stativer har påmonteret et askebæger, og den ikke-rygende kunstner opfordrer hermed folk til at tage et længere ”kort” ophold ved stativerne. Askebægrene er dåser fra det italienske suppemærke Mutti og hermed en slags henvisning til moderen, som føder alle kroppe.

Mirjam Thomann er en kunstner, som ofte arbejder med rummet og gerne laver værker, hvor publikum kan interagere med dem som her, hvor vi kan bruge skulpturen som askebæger. Så stil dig op ad værket, og se, hvad Mirjam Thomann vil vise dig. Ryg en smøg, eller lad være …

Kunstnerens andre Triennaleværker er på Munkeruphus og ved Nakkehoved Fyr.