#nordkystenskunsttriennale 4. juni - 1. november 2016
  • da
  • en

Organisation

Organisationen bag Nordkystens Kunst Triennale 2016

Det er den selvejende Institution KunsthusUdenMure som har taget initiativ til Nordkystens Kunst Triennale 2016. KunsthusUdenMure (herefter KUM) er en udstillingsplatform i Nordsjælland, der opstod i 2009 ud fra et udtalt ønske om et koordinerende tværgående samarbejde mellem Gribskov Kommunes største kulturinstitutioner, der alle er repræsenteret i KUMs bestyrelse.

De særlige KUM-projekters fingeraftryk og særkende er, at de sætter samtidskunsten i spil med fortiden ved at udvikle stedsspecifikke kunstprojekter, både på de stærkt profilerede kunst-og kulturinstitutioner i kommunen, og, i tæt samarbejde med dem, desuden i kystbyerne og de storslåede naturområder omkring dem.

Kysten og skovene i Nordsjælland har siden Guldalderen virket som en magnet på kunstnere, der ønskede at fortolke og gengive lyset og naturen. Den samme fascination giver mange af samtidens kunstnere udtryk for i dag, og det er dette store potentiale, som KUM, ud fra erfaringen fra de tidligere års samarbejde, ønsker at give de bedst tænkelige muligheder og vilkår i årene fremover med udviklingen af Nordkystens Kunst Triennale.

Ved at formidle vores fælles kulturarv på nye måder, og med visionen om at tænke ud af boksen, være innovativ, debatskabende, og inddrage mange lokale grupperinger og aldersgrupper, ønsker KUM med denne første del af Triennalen at etablere et endnu tættere samarbejde på tværs, at åbne for et videre udsyn gennem de 20 inviterede danske og internationale kunstneres blik på det sted-kendte – og på sigt at udvide Triennalen til at omfatte hele Nordkystområdet.

KunsthusUdenMure er en del af Gribskov Kommunes Kulturstrategi.

KUM’s bestyrelse
Formand: Marianne Bech, tidl. direktør for Museet for Samtidskunst i Roskilde
Næstformand: Søren Frandsen, formidlingschef Museum Nordsjælland
Kasserer: Søren Nielsen, advokat

Luise Gomard, direktør på Rudolph Tegners Museum & Statuepark
Helle Simonsen, publikumschef på Esrum Kloster & Møllegaard
Line Kjær, kunstnerisk leder på Munkeruphus
Erling Bevensee, leder af Gribskov Kulturskole
Ulla Dræbye, byrådspolitiker i Gribskov Kommune
Carina Zunino, billedkunstner

Projektledelse:
Helle Nanny Brendstrup, mag.art, Center for Kultur, Fritid og Turisme, Gribskov Kommune

Kontakt
For info om Nordkystens Kunst Triennale samt pressemateriale kontakt:

Projektleder Helle Nanny Brendstrup
Mail: hnbre@ncat.dk
Telefon: + 45 72497086

Kreditering
Grafisk identitet og logo: Kamilla Schultz
Hjemmeside: Lars Højberg og Line Kjær
Pressefotos: KunsthusUdenMure, de enkelte kunstnere og institutioner