#nordkystenskunsttriennale 4. juni - 1. november 2016
  • da
  • en

Jytte Rex (DK)

Jytte Rex blev uddannet fra Kunstakademiet i 1969. Hendes store værkproduktion spreder sig over mange forskellige kunstformer. For 40 år siden debuterede hun samtidigt på tre forskellige områder; som filminstruktør, fotograf og forfatter. Herefter havde hun sin første soloudstilling på Gallerioperetten Dancers’ Reconstruction (Danergalleriet). Det er lykkedes for hende at holde sig fri af kommercielle aspekter inden for alle de kunstneriske områder, hun har beskæftiget sig med, dels ved at lave lav-budget film og dels ved – meget tidligt i hendes praksis – at blande billedmedierne på en måde, som gør det svært at placere hendes værker inden for de traditionelle kunstkategorier.

Hun har altid brugt filmkameraet som både blyant og malerpensel, og hun bruger ofte maleriet til at ændre billederne eller fotografierne i en skulpturel retning. Hun lægger en tidsmæssig dimension ind i sine værker, der åbner op for fornemmelsen af rum – og rummet bag rummet – der lag for lag fanger det vandrende øje.

Hendes vigtigste soloudstillinger inkluderer blandt andet: Fault Lines: Art Centre Silkeborg Bad, 2014; Sophienholm, Lyngby, 2013; Stuttgart, Tyskland, 2007–2011; Kunstmuseet Brundlund Slot, Aabenraa,  2004; Skovgaard Museum, Viborg, 2004; KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg, 2004; Museet for Samtidskunst, Roskilde, 2003; og Det Nationale Fotomuseum, København, 2002.

Udvalgte film: Silkevejen, 2006; Planetens Spejle, 1992; Kunstnerportrætterne: Henning Larsen – Lyset og Rummet, 2012; Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Musikken er et Monster, 2007; Palle Nielsen – Mig Skal Intet Fattes, 2000; Inger Christensen – Cikaderne Findes, 1998; Floden, 2003; Isolde, 1989; Belladonna, 1981; Achilleshælen er Mit Våben, 1979; og Veronikas Svededug, 1977.

Triennaleværk:

Rudolph Tegners Museum & Statuepark (til d. 21. oktober): Women Underground, 2016

Inspireret af Rudolph Tegners værk Moders Gravmæle, der skildrer membranen mellem liv og død beskæftiger værket sig med “livet” efter membranen er krydset. Med stor skønhed skildres døden og ved at gå rundt i værket bliver man selv en del af det for de som beskuer værket på afstand.

Esrum Kloster & Møllegaard (til d. 1. november): Women Underground, 2016

På dette site finder man Jytte Rex værker både indendørs og udendørs. Inspireret af de gamle historier om skæbner på klosteret har Jytte Rex placeret 2 skulpturer udendørs – et under træet i gården hvor der formodes at ligge en ung pige begravet og et ved indgangen til fangekælderen hvor folk blev holdt indespærret for brøder som i dag synes ganske uproblematiske eksempelvis barn uden for ægteskabet. Indendørs er et rum dedikeret disse ulykkelige skæbner med bl.a. et videoværk.